PORTRÆT #5: MENINGEN MED VELFÆRDSSTATEN

Leif Panduro fylder 100 år. Engang blev han kaldt “danskernes nationalpsykiater” og ”velfærdsdanskernes yndlingsforfatter”. Men hvem læser ham i dag?
Og hvad med Anders Bodelsen? Klaus Rifbjerg? Har de noget at sige os i dag?
I 1964 blev Klaus Rifbjerg i Ekstra Bladet udnævnt som nr. 2 på listen over Danmarks magtelite. Lige efter statsministeren, før nationalbankdirektøren.
Hvorfor havde velfærdsstatens forfattere så stor indflydelse og betydning? Hvorfor lyttede selv politikerne til dem? Og hvad var egentlig meningen med velfærdsstaten, dengang den blev skabt?Debatten om velfærdsstaten var i høj grad en kulturdebat – og den rørte ved helt grundlæggende spørgsmål om, hvad mennesket er. Hvem vi er, hvordan vi lever sammen og handler over for hinanden.
Carlsbergfondets direktør, dr. phil. Lasse Horne Kjældgaard har bl.a. skrevet bogen Meningen med velfærdsstaten. Sammen med ham ser Tore Leifer på de forfattere, der var med til at skabe  og afspejle det samfund, vi lever i.

Peter Carlsens ikoniske maleri DANMARK 2009 viser måske, hvordan velfærdsstaten så blev. Ikke helt så storslået, som politikerne og forfatterne drømte om. Med klaphat, pizzabakker, Carlsberg og chips. Eller, som Klaus Rifbjerg sagde: “Vi har fået biler og fjernsyn, fut og farvelade.” Men måske mangler der noget?
Peter Carlsens maleri hænger på Frederiksborg i stue 81.