I anledningen af H.M. Dronning Margrethe II’s 80-års fødselsdag i 2020 lavede Det Nationalhistoriske Museum en udstilling om hendes liv, virke og særlige interesser, hvortil dette katalog blev fremstillet. Udstillingskataloget præsenterer malerier, dragter og genstande i udstillingen. Kataloget indeholder desuden en samtale mellem museets direktør, Mette Skougaard, og kunstner, Niels Strøbek, om det portræt af Dronningen, der blev fremstillet til museet i anledning af fødselsdagen samt kunstnerens fire øvrige portrætter af Dronning Margrethe II.