
Ny stor særudstilling sætter fokus på Grevinde Danner og eftertidens fortolkning af hende.
Danner af Danmark er den første store udstilling om Grevinde Danner – en kvinde, der udfordrede sin samtid og satte sig markante spor i eftertiden. Udstillingen handler om, hvem Grevinde Danner var, men også om, hvordan hun er blevet brugt og tolket af eftertiden. Louise Rasmussen – Grevinde Danner – var sin tids største mønsterbryder. I dag står hun som symbol på social mobilitet, kvindefrigørelse og kamp mod uretfærdighed. Danners historie er vævet tæt sammen med udviklingen af det moderne Danmark.