
Stjerner i sigte
Efterårsferie på Frederiksborg for hele familien
Efterårsferie på Frederiksborg for hele familien
Stjernetegn, stjernekikkerter og sportsstjerner. Du finder det hele på Frederiksborg. I efterårsferien inviterer vi børn og deres familier til at gå på eventyr blandt stjerner – både dem på nattehimlen, og dem der findes i lofter og malerier i det enorme museum.
Kl. 10.30-11.00 & 14.00-14.30: På jagt efter stjerner – guidet tur for familier
Kom med på opdagelse gennem Frederiksborgs sale og find stjerner i alle afskygninger:
Strålende stjerner lofter, stjernetegn i kunst- og kongehistorie – og måske endda sportsstjerner og kendte danskere i museets moderne portrætsamling. Med en kikkert i hånden ser vi nærmere på, hvad det egentlig vil sige at være en stjerne.
Vi starter ved Frederiksborgs mest imponerende genstand: den gottorpske himmelglobus en 400 år gammel model af universet, der viser hvordan man i 1600-tallet forsøgte at forstå det uendelige – med en god portion fantasi og stjernedrømme. Kig ind i globussen og se planeternes rejse i himmelhvælvet!
Kl. 10-17: Kreative workshops i slottets gamle spisesal
Lav din egen stjernekikkert og skab din egen planet. Brug både hænder og fantasi og skab et univers fyldt med stjerner – både dem vi kan se, og dem vi kun kan drømme os til.
Hvad er det ved stjerner, der altid har fascineret os? Hvordan har mennesker gennem tiderne forestillet sig universet – og deres egen plads i det? Hvad vil det egentlig sige at være en stjerne? Og kan man lave sin egen stjernekikkert? Deltag i vores stjernestunder og find ud af det!
Gratis adgang for børn.
I øvrigt i efterårsferien:
Frederiksborg fortæller på alle hverdage kl. 13-13:30